Nils's Blog, ej blot til lyst

Jeg kendte en der havde et forlem.

Han var meget fornem.

Han var et skridt foran

Han kunne knibe sig ind og stramme sig an

Han boede i Forlev før sin egen levetid

Han nåede det hele, men han var strid.

For mange kokke fordævrer maden!

– Så sulten er jeg heller ikke. Jeg kan godt undvære kokke i maden.

Holger Danske støtter helst de danske

Ikke de slaske
Men dem der kan vaske

Sig selv og på vinger baske

Han er mere end den der våger

Du mærker hans sværd

Når uhøflighed falder som tåger

Hos ham er du vellidt som kær

Kronborg har en rede med unger

De bakser frit omkring

Hvergang, der sker det under

Dansken laver afbødning

Det er ikke for sent at være god
Selvom man har huset fuldt af vind
Det er ikke for sent at have sit mod
Holger Danske bevarer ædle sind

Jeg blev født i Buddinge år 51
i en kultur, hvor meget blev legalt
samfundet lettere katastrofalt.

Jeg voksede op sammen med ligusterhæk
mine lommepenge blev finansieret
af genbrugsflasker fra en spritfabrik.

Det gik jo meget godt , fik jeg at vide
en pige mistede sin mødom
senere jeg så hende glide.

Det kunne jeg ikke vide, ingen sagde stop
da den første kapsel sprang op
mærkedes lykken og trygheden i top.

Snart var jeg atten, og hjulkapslerne røg
senere røg kørekortet, det møg
jeg havde røget på indisk, det gjorde mig høj.

Mit hus det måtte på tvangsauktion
mistede min yngste, da han blev fjernet
sammen med både job og pension.

Jeg tabte hukommelsen igen og igen
nu sidder jeg i himlen og skriver
jeg er blevet så satans spirituel.

I en ond vaklen spiser jeg min hylende færdighedshylde
hvor alle tingene står på en række
der ustøvet er uberørt i tomme vaser.

Det gribende, det taknemmelige
det der ligger lige for
er slet ikke kriminalitet.

Den gang jeg trådte på en erantis, trods min store fodstørrelse
var et selvmord.

Siden har jeg ikke kunne andet, end at stille ting på marmorhylder
og efterfølgende, spise af dem med en fucking vellidt smag.

For det første findes kunst kun blandt mennesker. At man herefter tillader dette individ at vurdere kunst, er selv sagt en stupiditet.
Kunst er i blandt, men uden beskrivelse, for da vil den falme og mangle sin utidighed.
Kunst er et. Snak om kunst er spild af god kunst tid.

Forstanderen for synagogen siger, Jesus, hvorfor vil du helbrede på sabbaten, det er ikke tilladt.
Jesus siger, hvis der er et får, der falder ned i brønden vil du da ikke redde det, trods helligdagen?

Der findes momenter, hvor man føler sig ond.
Disse episoder er ubehagelige og ligefrem ubekvemme for både den onde og offeret.
Ikke desto mindre findes momenterne alligevel.
Hvem har skylden? Det har den onde. Men der er noget, der har gjort den onde, ond.
Den onde har været et offer, som qua sin ondskab ikke kan komme af med smerten, og derved må give den videre til den sagesløse. Ergo kan den sagesløse også blive ond qua sin elementære sagesløshed.
Det er uretfærdigt og meningsløst, men desværre en realitet som vi må døje med.
For at nedbringe ondskabelig adfærd er det vigtigt at aftabuisere den diabolske drift.
Ved at lære vores børn, at ondskab er en naturlig del af menneskeligheden, kan vi på et tidligt stadie af ondskab hamle op med den, erkende den, og handle i en bedre overbevisning, således at den ikke får lov til at udvikle sig til sand ondskab.
Fordi sand ondskab altid ender grumt!